Fysioterapeutuddannelse som e-læring

Uddannelsesinfo
p
Længde: 3½ år
Uddannelsen er på: Dansk
Uddannelsesstøtte: SU-godkendt
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsesinstitution: University College Sjælland plus
Sted: Fjernundervisning
Uddannelsestype: Videregående uddannelse
University College Sjælland

Fysioterapeutuddannelse som e-læring

Uddannelse i fysioterapi hos UCSJ

Fysioterapeutuddannelsen som e-læring

Drømmer du om en karriere, hvor fokus er sundhedsfremme af menneskets krop? Så er en fysioterapeutuddannelse som e-læring måske noget for dig!

Som fysioterapeut er du i stand til at forstå kropslige reaktioner som udtryk for menneskets personlighed og levekår. Det er en forståelse og tilgang, du bruger, når du arbejder med fysioterapi til at forebygge og behandle både raske og syge mennesker. Fysioterapi kan give bedre livskvalitet og bedre sundhed til dine klienter, uanset hvem de er.

Du kan nu uddanne dig til fysioterapeut som e-læring på University College Sjælland. Fysioterapeutuddannelsen tager 3½ år og er et fuldtidsstudium, og uddannelsen veksler mellem teori og praksis.

Det lærer du på uddannelsen i fysioterapi

Når du læser til fysioterapeut er uddannelsen tilrettelagt i forhold til hovedområderne i det fysioterapeutiske virksomhedsfelt:

  • Sundhedsfremme
  • Sygdomsforebyggelse
  • Undersøgelse- og differentialdiagnostik
  • Behandling og rehabilitering

Fysioterapeutuddannelsen er en kombination mellem teoretiske oplæg, praktiske øvelser og klinisk undervisning.

Kontakt University College Sjælland og hør mere om fysioterapeutuddannelsen som e-læring

E-læring giver dig frihed

Som studerende som e-læring studerer du hjemme og får opgaver fra underviseren via University College Sjællands internetbaserede læringsplatform Fronter. Du har samtidigt et tæt gruppesamarbejde med dine medstuderende via bl.a. Skype.

Fysioterapeutuddannelsen er et fuldtidsstudie. Ca. syv gange om året møder du og de øvrige studerende fysioterapeut studerende op på campus til intensiv undervisning i ca. tre dage.  E-læring er en læringsform, som stiller høje krav til din selvstændighed og disciplin.

Fysioterapeutuddannelsen som e-læring giver dig mulighed for at tage en uddannelse, selvom du bor i udlandet, er enlig forælder eller på anden måde har brug for et studie med stor fleksibilitet.

Her arbejder fysioterapeuterFysioterapeut uddannelsen hos UCSJ

Som fysioterapeut kan du arbejde på hospitaler både med patienter med akutte lidelser og med mennesker, som kræver rehabilitering efter funktionstab. I private praksis behandles kroniske og akutte lidelser i bevægeapparatet, og der arbejdes med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende initiativer.

Herudover kan du som fysioterapeut arbejde i bedriftssundhedstjenesten, på skoler, i private virksomheder, idræts-organisationer og idrætsklinikker, på institutioner for børn, ældre, psykisk handikappede og mentalt retarderede og som sagsbehandlere og behandlere i den kommunale sektor.

Mange fysioterapeuter arbejder desuden med undervisning på sundhedscentre, træningscentre og aftenskoler og som konsulenter med egen virksomhed.

Kontakt University College Sjælland og hør mere om vores fysioterapeutuddannelse som e-læring!


Ansøgning og adgangskrav

Adgangskrav til uddannelsen som fysiterapeut:

Kvote 1
I kvote 1 vurderes ansøgere med dansk gymnasial adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX,
HTX og GIF) samt ansøgere med udenlandsk eksamen, som er ligestillet med en dansk adgangsgivende
eksamen.

Ansøgere med det højeste gennemsnit bliver optaget først i kvote 1. 

Kvote 2
Hvis din eksamenskvotient ikke er tilstrækkelig til at komme ind på uddannelsen gennem kvote 1, eller hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du i kvote 2 blive vurderet på andre kvalifikationer:

  • 12 måneders aktiviteter
    Du har en adgangsgivende eksamen, men udover denne bliver du også vurderet på forskellige aktiviteter.

    Forskellige aktiviteter kan erhverves sideløbende, men der kan kun lægges aktiviteter af en samlet varighed på højst 12 måneder til grund for vurderingen.

  • Social- og Sundhedsuddannelsen trin 2
    Du skal have bestået eksamen med bestået engelsk C og enten naturfag C eller fysik C eller kemi C.
  • Individuel kompetencevurdering
    Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, dvs. ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en individuel vurdering af dine studiemæssige kompetencer
  • Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag, der ikke kan omregnes til en kvotient i kvote 1.


I kvote 2 foretages en individuel vurdering af ansøgerne. Vi modtager derfor meget gerne en motiveret ansøgning samt dokumentation for eventuel erhvervsuddannelse, højskole og udlandsophold.
OBS! Kun dokumentation, der er modtaget inden ansøgningsfristen d. 15. marts, tæller med i vurderingen

Hvis du har kvalifikationer, der kan sidestilles med ovenstående, kan du søge ind på dispensation.

Optagelse sker via Den Koordinerede Tilmeldning (KOT) på www.optagelse.dk.

Eksamen og diplom

Når du er færdig med din uddannelse, er du Professionsbachelor i fysioterapi.

Pris

Uddannelsen er gratis og SU-berettiget.

University College Sjælland

University College Sjælland - tæt på det virkelige arbejdsmarked

Drømmer du om en videregående uddannelse med en særlig specialisering, og vil du gerne studere på Sjælland? Så er University College Sjælland måske noget for dig! 

University College Sjælland tilbyder nemlig kommende professionsbachelorer et væld af spændende uddannelser, som alle er nært forbundet med den praktiske hverdag på det virkelige arbejdsmarked.

På University College Sjælland kan du derfor tage din drømmeuddannelse - og det enten som ordinær studerende ved fremmøde eller som e-læringsstuderende.

Uddannelser, som fører til job og universitetsuddannelser

Tag en uddannelse på University College Sjælland

University College Sjælland tilbyder i alt ni forskellige professionelsbacheloruddannelser inden for et bredt fagligt område:

  • Bioanalytiker
  • Ergoterapeut
  • Ernæring og Sundhed
  • Fysioterapeut
  • Leisure Management
  • Lærer
  • Pædagog
  • Socialrådgiver
  • Sygeplejerske

Hos University College Sjælland bliver du professionsbachelor inden for dit fagområde. En professionsuddannelse er en mellemlang videregående uddannelse, som efter 3½ år afsluttes med et professionsbachelorprojekt.

En professionsbacheloruddannelse fra University College Sjælland giver dig et godt grundlag for at omsætte dit studieliv til arbejdsliv, og det gør den, fordi det er en uddannelse, som er praksisnær, professions- og erhvervsrettet. Uddannelsen samarbejder nemlig tæt med professionerne.

Og derudover giver en uddannelse fra University College Sjælland dig også adgang til både efter- og videreuddannelse på universiteter i både Danmark og i udlandet.

University College Sjælland - E-learningFremmøde eller e-læring

Alle 9 uddannelser kan læses som e-læring.

Uanset hvilken uddannelsesform du vælger, så opnår du de samme kompetencer og kvalifikationer. Indholdsmæssigt er uddannelserne helt ens.

Den ordinære uddannelse med fremmøde veksler mellem holdlektioner, gruppearbejde, projekter,  individuelt arbejde og praktik.

E-læringsuddannelsen er en studieform med fleksibilitet og autonomi, hvor du selv er ansvarlig for at tilrettelægge din tid mellem seminarerne, så du både får læst pensum og arbejdet med studiespørgsmål og opgaver i samarbejde med din studiegruppe. 

Studieophold i udlandet

Når du studerer på University College Sjælland, har du mulighed for at tage dele af din uddannelse i andre lande end Danmark. Det kan f.eks. både være i Australien, Sydamerika, Afrika, Asien eller i USA. 

Et studieophold i udlandet vil give dig rigtig gode erfaringer både sprogligt, kulturelt og fagligt, og det er erfaringer, som i høj grad vil gøre dig yderst attraktiv, når du skal søge job efter end uddannelse. Samtidig vil det også give dig nogle personligt uforglemmelige oplevelser, og det er også meget sandsynligt, at du kommer til at opbygge livslange venskaber.

University College Sjælland - Studieophold i udlandet


plusVis alle uddannelser med University College Sjælland

Forespørgsel efter information

For at bestille information om Fysioterapeutuddannelse som e-læring, venligst indtast følgende oplysninger:

* =  Obligatorisk felt
Errors
*
*
*
*
*
*
*
*
» Hvad sker der nu?
This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:

Kontaktinformation til University College Sjælland

University College Sjælland

Slagelsevej 7
4180 Sorø

Telefon: +45 7248 1000
www.ucsj.dk

Kontakt University College Sjælland
 
Bestil information

For at bestille information om Fysioterapeutuddannelse som e-læring, venligst indtast følgende oplysninger:

This field is used for controlling automatic form submits. Please leave it blank:
» Hvad sker der nu?
Bedømmelser
Bedøm skolen her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til fjern-undervisning.nu nyhedsbrev Læs mere Læs mere