Fjernundervisning i HF-Engelsk
På VUC.NU kan du studere Engelsk som fjernundervisning. Engelsk kan tages som fjernundervisning på 3 forskellige gymnasiale niveauer A, B og C, hvor A er det højeste niveau.
Forskellen mellem de forskellige niveauer er timeantallet, ligesom det har betydning hvad dit engelskniveau er før du påbegynder HF engelsk som fjernundervisning. C-niveauet er fokuseret på at du i første omgang skal lære at forstå engelsk, mens A-niveauet vil gøre dig i stand til at læse, skrive, analysere og fortolke engelsk på et højt niveau.
Konkret undervises der i følgende på de forskellige niveauer:
Engelsk B og C:
- det engelske sprogs grundlæggende grammatik, ortografi (stavemåde) og tegnsætning
- udtale og ordforråd
- kommunikationsstrategier, standardsprog og variation
- det engelske sprog som globalt kommunikationssprog
- forskellige typer nyere litterære og ikke-litterære tekster
- tekstanalytiske grundbegreber
- væsentlige samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
- aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden
Engelsk A:
- det engelske sprogs grammatik, lydsystem, ortografi (stavemåde) og tegnsætning
- idiomatik (faste vendinger), ordforråd og orddannelse
- principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng
- kommunikationsformer og kommunikationsstrategier
- standardsprog og variation, herunder elementer af det engelske sprogsudvikling og det engelske sprog som globalt kommunikationssprog
- tekstanalytiske begreber
- et bredt udvalg af nyere litterære og ikke-litterære tekster
- et bredt udvalg af litterære tekster fra forskellige perioder
- uddrag fra værker af Shakespeare
- væsentlige strømninger i britisk og amerikansk litteraturhistorie
- væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
- historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden
Undervisningen er bygget op omkring emner som f.eks. 'at være sort i USA' eller 'Amerikans præsidentvalg'.
Engelsk er i dagens Danmark utrolig vigtigt at behærske. Flere og flere engelske udtryk indføres i det danske sprog, hvilket bevirker at det engelske sprog bliver vigtigere og vigtigere for at kunne begå sig i fremtidens Danmark. Derfor er HF engelsk som fjernundervisning, en glimrende mulighed for både at få gymnasiale kompetencer og blive bedre til sproget.