Pædagoguddannelsen Sydhavn - hvis du vil gøre en forskel!
Kan du lide at arbejde med mennesker, og drømmer du om en karriere, hvor du gør en forskel hver eneste dag? Så er en uddannelse fra Pædagoguddannelsen Sydhavn noget for dig!

Her kan du nemlig kvalificere dig til at arbejde med forskellige uddannelser indenfor det pædagogiske fagområde, som kan styrke og forbedre hverdagen for mange mennesker.
Pædagoguddannelsen Sydhavn tilbyder både Den ordinære pædagoguddannelse, Merit pædagoguddannelsen og Den Pædagogiske Assistentuddannelse, som alle fører til et arbejdsliv, hvor hjælp af den ene eller den anden art til børn, voksne eller ældre er i fokus. Og det uanset, om du kommer til at arbejde i en børnehave, en døgninstitution eller måske på et fritidshjem for personer med særlige behov.
Masser af liv og aktivitet
Når du tager en uddannelse på Pædagogudannelsen Sydhavn, bliver du en del af et levende hus, som i høj grad er præget af sammenholdet mellem de mange studerende på de forskellige uddannelser. I samspil med skolens undervisere ligger de nemlig stor vægt på også at mødes om andet end den daglige undervisning.
Der arrangeres derfor løbende foredrag ved kendte foredragsholdere, og hver uge er der festligheder i skolens fredagsbar som er drevet af de studerende. Samtidig tager studerende hvert år på en sjov introtur, som planlægges af studerende fra 5. semester, og hvert halve år, når et spor studerende dimiterer, afholder de studerende på 4. semester en storslået tema-fest med middag og underholdning.
Moderne omgivelser til både undervisning og fritid
Pædagoguddannelsen Sydhavn ligger i hjertet af Sydhavnen i København, hvor det ældre kvarter mødes med helt nye bolig- og erhvervsområder. Og også i skolens egne bygninger mødes nyt og gammelt.
En splinterny bygning danner sammen med en gammel seks etagers fabriksbygning nemlig ramme om alle skolens pædagogiske aktiviteter.
Til undervisningen i aktivitetsfag har Pædagoguddannelsen Sydhavn store værksteder, dramarum, musiklokaler og andre faglokaler. Skolen huser også et stort bibliotek, medieværksteder, trådløst netværk i hele huset og flere PC-værksteder til opgaveskrivning.
Pædagoguddannelsen Sydhavn har en åben tagterrasse, som bruges flittigt af de studerende, især om sommeren, og i kælderen holder de studerende fast i traditionen med fredagsåbent i caféen.