Sådan håndterer du eksamensangst

eksamensforberedelse

Guide: Sådan håndterer du eksamensangst

Eksamen! Et ord, der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste. Mange studerende er nervøse eller bange op til eller under en eksamen, hvor der helst skal præsteres til topkarakter foran lærer og censor eller skrives den perfekte skriftlige opgave.

At være en smule nervøs til en eksamen er ofte et godt tegn. Det betyder at kroppen er i højeste beredskab og ved, at der skal ydes en ekstra indsats. Men for nogle studerende bliver oplevelsen af eksamensangst og overdreven nervøsitet så ødelæggende, at de måske præsterer langt under deres normale niveau eller at de helt enkelt udvikler en regulær angst for eksamenssituationer.

I denne guide har vi samlet en række gode råd, som kan hjælpe dig med at gøre din eksamensforberedelse bedre og mere målrettet, samt at kontrollere din angst for at gå til eksamen.

Her kan du kan læse om eksamensforberedelse

Vær forberedt og hav styr på detaljerne

Hvis du let bliver nervøs og angst til en eksamen, kan det have en beroligende effekt at undersøge og få alle detaljer på plads omkring selve eksamen i god tid. Stil dig selv spørgsmål som: Hvor lang tid er eksamen? Er der forberedelsestid og hvor længe? Hvilke hjælpemidler må jeg have med? Hvilket lokale afholdes eksamen i? Hvilken bus skal jeg tage for at komme derhen og hvornår skal jeg hjemmefra? Skal jeg have mad og drikke med? Du kan eventuelt pakke din taske dagen før, så du ikke skal stresse rundt på selve dagen og lede efter din lommeregner eller tyske ordbøger.

Spis en solid morgenmad med masser af sund energi. Det går lige i hjernen og booster din præstationsevne for resten af dagen.

eksamenTil eksamen

Når tiden er inde og du endelig skal til den længe ventede og frygtede eksamen, kan du også gøre en række ting for at forsøge at kontrollere din eksamensangst. En konkret ting du kan gøre er at komme i rette tid til eksamen. Det er altid en dårlig idé at komme for sent, du risikerer både at stresse dig selv unødvendigt og slet og ret at møde for sent til din eksamen! Hvis du møder op for tidligt kan du også risikere at blive smittet af den hektiske og nervøse stemning omkring eksamenslokalet. Måske bliver du ekstra stresset af at tale med dine medstuderende eller måske har det en beroligende effekt på dig? Mærk selv efter og find ud af, hvad du bedst fungerer med.

Mundtlig eksamen

For nogle kan det være en hjælp at sætte ord på sin eksamensangst overfor lærer og censor. I alle tilfælde skal du tænke på, at lærer og censor som regel er vant til at have studerende til eksamen, og de har sjældent nogen interesse i, at det skal gå dårligt for de studerende. De fleste lærere og censorer vil gerne hjælpe de studerende på vej og har ofte forståelse for, hvis nervøsiteten blokerer en smule i starten.

Hvis du får et spørgsmål, du ikke lige kan svare på eller hvis den berømte klap går ned og det hele står stille oppe i hovedet på dig, kan du altid holde en lille tænkepause og f.eks. drikke et glas vand, som står på bordet til de fleste eksamener. Det er også i orden at bede om at få et spørgsmål gentaget eller formuleret på en anden måde. I stedet for at svare ”det ved jeg ikke”, kan du måske også prøve at sige ”det kan jeg ikke huske lige nu”. På den måde siger du ikke, at du ikke kender svaret, men lægger op til at spørgsmålet måske kan vende tilbage i eksaminationen på et senere tidspunkt.

eksamensangst

Skriftlig eksamen

Hvis du er meget nervøs til skriftlige eksamener, kan du fra starten vælge en plads i lokalet, hvor du kunne forestille dig at føle dig mest tryg. Måske helt ude ved væggen eller bagerst, hvor ingen kan kigge på dig? Du kan tage en MP3 spiller med, med din yndlingsmusik, noget beroligende klassisk eller afslappende chill out-musik.

Læs hele opgaven igennem til at starte med og forsøg at danne dig et overblik. Måske er det en god taktik for dig at begynde med de mest tilgængelige opgaver? Hvis du har brug for en pause under eksamenen, så gå en tur på toilettet eller ud på gangen i et par minutter.

Hvis din eksamen varer flere timer kommer du sikkert til at behøve at spise og drikke undervejs. Tag en lækker madpakke med dig med mad, som er let at spise og en flaske koldt vand. Det er også lækkert at have små, sunde snacks med, f.eks. nødder og bær (som faktisk er godt for hjernen), frisk eller tørret frugt, en smoothie, yoghurt eller lignende. Slik og sodavand med meget sukker er en hurtig kilde til energi, men er ikke en god strategi i længden.

Hold fri, når du er færdig!

Husk at nyde, at du har overstået en eksamen! Også selvom den næste står lige om hjørnet. Tag fri resten af dagen, ros dig selv, fordi du har overstået en eksamen og lav noget sjovt!

Hvis du ikke består din eksamen, så husk at det ikke er verdens undergang. Masser af studerende har oplevet at dumpe en enkelt eksamen, men det betyder ikke at man ikke kan komme godt igennem et studie alligevel.

Der er hjælp at hente

Hvis du er en af de studerende, som er så hårdt ramt af eksamensangst, at det i høj grad går ud over dine præstationer, findes der professionel hjælp at hente. Langt de fleste uddannelsesinstitutioner har en studievejledning, som står til rådighed med støtte og hjælp til de eksamensangste studerende. Nogle arrangerer endda kurser, hvor du kan lære at kontrollere din angst for eksamen.

Der findes også noget, som hedder Studenterrådgivningen, som yder gratis psykolog- og studiehjælp til de studerende. Studenterrådgivningen har lokaler på mange store, videregående uddannelsessteder og har f.eks. udgivet en god pjece om eksamensangst. Spørg på din uddannelsesinstitution, hvilke muligheder du har for at få hjælp til din eksamensangst.

Held og lykke med eksamen!

Egen kommentar:

 
Spørg om uddannelse!
  
Ved at skrive din e-mail bliver du medlem på Fjern-undervisning.nu
Venligst udfyld den manglende information

Venligst udfyld den manglende information
Blog
Blog om dit liv som studerende!
Nu har du chancen for at blogge om din hverdag som studerende uanset hvad du studerer og hvor du befinder dig - i Danmark eller udenlands!

Seneste 3 blogs

Uddannelsestype
img

Lær et nyt sprog!

En sprogrejse er et rigtig godt alternativ for dig som vil læse et andet sprog i udlandet. I dag kan du finde sprogrejser over hele verden. At kunne flere sprog forbereder dig til et arbejde på det internationale marked, og er noget en arbejdsgiver ser meget positivt på.

Læs mere her!
img

Personlig udvikling - uddannelse i udlandet

Tænker du på at studere i udlandet? Vil du rejse med eller uden en udlandsformidler eller måske et ophold som udvekslingsstuderende? Der findes masser af muligheder. Udlandsstudier er stor oplevelse og en god erfaring.

Læs mere her!
img

En uddannelse som fjernundervisning

I dag vælger flere og flere at tage en uddannelse som fjernundervisning. Denne form er et godt alternativ for dig som ikke kan eller vil flytte for at uddanne dig. Fjernundervisning er i en rivende udvikling og der findes masser af uddannelser at vælge mellem.

Læs mere her!
img

Find din erhvervsuddannelse!

En erhvervsuddannelse leder frem til et specifikt erhverv, som fx frisør. I dag findes der erhvervsuddannelser indenfor næsten alle områder og praktikken er en væsentlig del på alle uddannelserne.

Læs mere her!
img

Begynd på en voksenuddannelse!

En voksenuddannelse kan indebærer mange ting. Du kan fx læse enkeltfag og komplementere din studentereksamen. Der findes kortere og længere uddannelser inden for de fleste uddannelsestyper. En voksenuddannelse er mere på dine præmisser.

Læs mere her!
img

På en højskole handler det om dig!

I dag kan du vælge mellem både kortere og længere kurser rundt omkring i Danmark. Et ophold på en højskole handler meget om din personlige udvikling og muligheden for at prøve noget du ikke finder et andet sted. Et højskoleophold er også ideelt som forberedelse til videre uddannelse.

Læs mere her!
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til fjern-undervisning.nu nyhedsbrev Læs mere Læs mere