- Det er ikke nok at hæve beløbet, hvis man vil have unge til at vælge en bestemt uddannelsesretning.
Hvis jeg får lidt, vil jeg gerne være lærer, men hvis jeg får meget, vil jeg være fysiker.
Sådan synes unge at tænke, når de skal vælge uddannelse. Det viser et nyt speciale fra AKF, Anvendt Kommunalforskning.
Analysen viser, at hvis SU’en stiger med 10.000 kroner om året, stiger
andelen, der vælger humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser med
et par procentpoint.
Det sker primært på bekostning af de samfundsvidenskabelige
uddannelser og de mellemlange videregående uddannelser, som fx lærer-
pædagog- eller sygeplejestudierne.
Studiegælden bliver mindre
»Forklaringen er
formentlig, at den forhøjede SU mindsker behovet for studielån under
uddannelsen, så den efterfølgende studiegæld, som skal tilbagebetales,
er mindre«, siger forskningsassistent Karl Fritjof Krassel.
Han har lavet specialet, der også viser, at andelen af unge,
der vælger mellemlange uddannelser, reduceres med et par procentpoint,
hvis man sætter SU'en op med 10.000 kroner.
Dermed viser undersøgelsen, at det ikke er nok at sætte SU'en op, hvis man ønsker, at flere uddanner sig til eksempelvis lærer.
»Det har betydning for, hvilken uddannelse man rent faktisk
vælger. Så i stedet kan det være, det var nemmere at øge andelen af
studiepladser på en uddannelse«, siger Karl Fritjof Krassel.
Gamle tal giver et signal
Han understreger dog, at han ikke har undersøgt effekterne af modellen med studiepladser.
Specialet bygger på tal fra personer, som blev påvirket af SU-reformen i 1987-1988.
Selvom tallene er gamle, giver analysen dog et signal om SU-størrelsens betydning i dag, skriver AKF
Kilde: politiken 28. Juni 2010
