Uddannelse for børnecheck

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at kommunerne har behov for yderligere redskaber i indsatsen for at få unge i uddannelse eller job. Sådan skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Derfor omlægges børnefamilieydelsen for 15-17-årige til en ungeydelse, der ændres fra en kvartalsvis til en månedlig ydelse.

Formålet er at sende et signal om, at de unge 15-17-årige skal være i gang med en uddannelse, job eller lignende.

Desuden gives kommunen mulighed for at stoppe udbetalingen, hvis kommunen vurderer, at den unge ikke følger uddannelsesplanen og ikke samarbejder om at tilrettelægge en ny, eller forældrene og den unge ikke ønsker at samarbejde om udarbejdelsen af uddannelsesplanen.

Muligheden for at stoppe udbetalingen af ungeydelsen er således et redskab til at få forældrene i tale og sikre fokus på slutmålet for uddannelsesplanen for unge, som har vanskeligt ved at fastholde uddannelse, beskæftigelse mv. Et begrænset antal familier vurderes at få standset udbetalingen af ungeydelsen som følge af omlægningen, idet ordningen primært forventes at virke præventivt.

Undervisningsminister Bertel Haarder siger:

”Hvis en ung får lov til at ligge på sofaen i et par år eller sidde på en computercafe, så ved vi, at de ofte aldrig får en uddannelse og har større risiko for ledighed. I dag får godt 11.000 af de svageste unge efter grundskolen lov til at lave ingenting, til de er 18 år og møder op i jobcenteret. Det er et svigt.

Sanktionen retter sig mod den unges omgivelser, mod lærerne, vejledere og sagsbehandlere. Risikoen for at miste ungeydelsen skal sikre, at vejlederne og kommunerne gør alt, hvad de kan, for at få de unge i gang. Selve sanktionen er en sidste udvej.

Det er kun i de få tilfælde, hvor den unge og forældrene nægter at samarbejde. Kommunerne har allerede i dag pligt til at opsøge de unge, som ikke er i gang. Alligevel er der godt 11.000 unge, som ikke laver noget. Sanktionen får vejlederne på banen.”

Læs hele artiklen her